Årets pokaler

          

Traditionelt uddeles ODKs to pokaler ved den store gymnastikopvisning i april. Gymnastikopvisningen blev som bekendt aflyst på grund af Coronaen. I stedet valgte bestyrelsen at uddele pokalerne ved årets generalforsamling tirsdag 16. juni.

Den afgående formand Mette Schmidt Rasmussen fik tildelt ODKs vandrepokal for sin store indsats som formand og bestyrelsesmedlem.

Årets afsæt blev tildelt hjælpetræner Andrea Lund, som anerkendelse af hendes altid gode humør og gode energi og engagement til træningerne.

Mette fik en buket blomster sammen med pokalen og Andrea fik en ODK-sportstaske.