Hold

Find et gymnastikhold, der passer dig

Er du til spring, fart og præcision? Eller er du til rytmisk gymnastik, smukke bevægelser og koreografi? ODK har hold for både voksne og børn. Og helt sikkert også et der passer til dig. Du skal oprette en profil, før du kan tilmelde dig.

Du kan se træningsstederne på de enkelte holdbeskrivelser – og ellers kan du se en samlet liste her.

Breddehold

Gymnastik hvor alle kan være med

Alle kan være med på ODK’s breddehold. Vi har hold for både voksne og børn, og du behøver ikke at have dyrket gymnastik før for at deltage.

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om, hvorvidt et hold passer til dig eller dit barn? Så ta’ fat i den instruktør, der er tilknyttet holdet.

Du finder kontaktoplysninger under de enkelte hold, hvor du også kan læse mere om indhold, tid og sted.

Øvede hold

Er du lige så vild med gymnastik som os?

Har du gået til gymnastik før? ODK’s gymnastikhold for øvede er for dig, der allerede kan det basale. Du skal have mindst et års erfaring og vide, hvordan man begår sig i en gymnastiksal. Der er udtagelse på nogle voksenhold.

Har du spørgsmål, så tag endelig fat i instruktøren.

OBS: Instruktørerne forbeholder sig retten til at vurdere, om en gymnast har niveauet til at være på holdet. Hvis ikke, bliver man flyttet til et hold, der passer bedre.

Konkurrencehold

Gymnastik for dig med et konkurrencegen

Vi træner benhårdt, og vi træner for at vinde! Du skal have et vist niveau for at gå på ODK’s konkurrencehold. Og vi forventer, at du prioriterer din træning og ikke melder afbud. For her er du i den grad en del af et hold, og det forpligter.

Der er udtagelse på nogle hold. Derudover har instruktørerne ret til at flytte gymnaster, hvis niveauet ikke er højt nok. Forældre skal passe på med at love deres børn en plads på holdet på forhånd.

Har du spørgsmål, så ta’ endelig fat i instruktøren.