Hvad indebærer det?

Når du melder dig ind i Gymnastikforeningen ODK, melder du dig ind i et fællesskab. For det sociale er en vigtig del af at dyrke gymnastik hos os.

Derfor forventer vi også, at du deltager. For eksempel i vores arrangementer eller støtter os ved at give en hånd med, når vi har brug for det. Måske har du lyst til at være instruktør eller frivillig? Måske kan du bruge en time på at flytte redskaber eller dække bord til et event? Det kan både være store og små opgaver. Vi har brug for din hjælp, og vi er taknemmelige for det hele.

For kun med de frivilliges og medlemmernes engagement kan vi i ODK nå vores vision om at være den foretrukne Gymnastikforening i København.