ODK’s konkurrencehold i Rope Skipping
Træner Laura Stockholm og Erik Olson sammen med årgang 21/22
Har du en talentfuld sjipper gemt inde i dig? Og er du max klar på at sjippe en masse? Så er konkurrencesjipning noget for dig!
Vi træner centralt i København og på Frederiksberg to gange om ugen i to timer ad gangen.
Vi er et relativt nyt konkurrencehold og denne sæson er vores tredje sæson. Vi er et konkurrencehold, og derfor vil vi gerne klare os godt, når vi deltager efter niveau til Sjællandsmesterskaberne og i Danmarksmesterskaberne. Sidste år vandt vi vores første medaljer ved Sjællandsmesterskaberne.
Vi er mellem 11 og 25 år, og på holdet er der plads til alle både piger og drenge. Vi træner sammen i konkurrencegrupper på tre-fire sjippere, eller allesammen sammen, når vi varmer op, øver tricks eller laver opvisningsserier.
Vores træner Laura, tager sig af den daglig træning. Hun har selv været konkurrencesjipper i Lillerød i mange år, og har været træner i ODK i den tid vi har haft ODK RopeSkipping Team.
Forældre hjælper til med alt muligt lige fra praktisk hjælp til at to er uddannede dommere. Det er mest i forbindelse med konkurrencerne.
Konkurrenceplanen for 2023/2024 ligger klar i starten af sæsonen.
Der er udtagelse til konkurrencehold, kontakt Morten Størup og hør nærmere hvordan du kommer med på holdet.
Herunder ser du bronzevinderne fra sjællandsmesterskaberne i 2019, Thilde Palmqvist, Marie Varming og Anna Müller. Samt hele det hold der i maj måned 2022 vandt hele 5 disciplin medaljer: sølv i enkeltov speed, guld i double dutch speed, guld og bronze i enkeltov freestyle, sølv i double dutch freestyle, samt en guld medalje all around- dvs danmarksmestre- i senior 2. Division.
Det er GymDanmark der står for de danske konkurrencer i Rope Skipping. Læs mere om Rope Skipping som konkurrenceform hos GymDanmark