ODK’s forårsopvisning og årsfest er aflyst

ODK’s traditionelle forårsopvisning var planlagt til at skulle holdes lørdag 25. april. Som situationen ser ud nu, tror vi desværre ikke på, at vi kan komme til at være så mange mennesker samlet allerede der. Derfor aflyser vi med stor ærgrelse opvisningen 25. april.

Vi arbejder på måske at kunne arrangere en gymnastikopvisning i begyndelsen af juni, men det er endnu uvist om det lykkes. I givet fald, håber vi også at kunne tilbyde træning ind i maj, men det afhænger af mange ting, myndighedernes udmelding, om vi kan få lokaler og om vores trænere ikke allerede har lavet andre planer for perioden.

Vi melder naturligvis ud, så snart vi ved noget.

Voksenfesten 25. april om aftenen er desværre helt aflyst.